SCIM integration til Uniqkey

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Sådan synkroniserer du brugere og grupper fra dit Microsoft Azure (Entra ID) til Uniqkey via en standard Enterprise Application.
 

Instruktioner

Trin 1: Tilgå Azure AD / Entra (klik her)
 

Trin 2: Navigér til Enterprise Applications

 

Trin 3: Opret den Enterprise Application som skal synkronisere til Uniqkey

  • Klik på "New application"

 

  • Vælg "Create your own application"
  • Angiv et passende navn og vælg "Non-gallery" i indstillingerne.
  • Klik "Create" nederst i højre hjørne.

 

Trin 4: Aktivér automatisk provisioning

  • Navigér til "Provisioning"

  • Klik "Connect your application"

 

  • Tjek at "authentication method" er sat til at være Bearer authentication.

 

 

  • Find Tenant URL og Secret Token i din Uniqkey Admin Portal → Indstillinger → Integrationer (klik her).
     
  • Hvis der ikke er nogen Secret Token i feltet, klik på "Generer" for at lave en.

BEMÆRK: Hvis du allerede har en Secret Token og genererer en ny, vil det tidligere token ikke længere være gyldigt.

 

Om SCIM-indstillinger i Uniqkey

Automatisk invitation: Dette sender automatisk et aktiveringslink til brugerne, efter at de er blevet provisioneret til Uniqkey. Hvis du ønsker at kontrollere hvornår brugerne må aktivere deres Uniqkey-konto, skal du lade denne indstilling være deaktiveret.

Kræv mobilgodkendelse for grupper provisioneret via SCIM: Er data i SCIM-grupper synlige for brugere uden en telefon? Aktiveret = nej.

Kræv mobilgodkendelse for brugere provisioneret via SCIM: Skal brugere provisioneret via SCIM bruge Uniqkeys mobilapp? Aktiveret = ja.
 

Individuelle indstillinger for brugere og grupper kan aktiveres og vil overskrive de eksisterende SCIM-indstillinger.

 

  • Indsæt Tenant URL og Secret Token i Azure og klik "Test connection"
     
  • Når testen er fuldført, klik "Create" i bunden af siden.

 

Trin 5: Tilføj brugere og grupper

  • I menuen til venstre, åben "Manage" fanen og klik på "Users and groups"

  • Klik "Add user/group" i toppen af siden, og tilføj de ønskede brugere/grupper.

 

Vælg hvem der skal tilføjes til Uniqkey

  • Brugere: Individuelle brugere kan tilføjes uanset hvilken Microsoft Azure licens, du har. Brugerne vil blive provisioneret til Uniqkey med status Staged.

Hvis du har aktiveret automatisk invitation af SCIM-brugere i Uniqkey Admin Portalen, vil de modtage en invitationsmail, når en administrator i din organisation åbner sin Uniqkey mobilapp.

 

  • Grupper: Din Microsoft Azure-licens understøtter muligvis ikke gruppeprovisionering. Hvis du ikke kan tilføje grupper, tjek da Microsofts dokumentation for yderligere information. SCIM 2.0 understøtter globale sikkerhedsgrupper, og kun brugere med direkte medlemskab vil blive provisioneret. Undergrupper (nested groups) understøttes ikke.

    Gruppens medlemmer vil blive provisioneret til Uniqkey og vil som udgangspunkt have tilladelse til at gemme data i de angivne grupper. Dette kan deaktiveres i Uniqkey Admin Portalen → Organisation → Grupper → (Gruppenavn) → Indstillinger.

    Det er ikke nødvendigt at tildele brugere direkte til Enterprise Appen, hvis de i forvejen er medlem af en gruppe, som er tilføjet.

 

Trin 6: Start provisioneringen

  • En manuel start er påkrævet i begyndelsen. Gå tilbage til Enterprise Appen og vælg "Start provisioning" øverst. Herefter vil synkroniseringen køre hvert 45. minut.

 

 

Artikler i denne sektion