Har I som virksomhed en aktiv SCIM integration men ønsker at ændre dette og fjerne de eksisterende grupper uden at påvirke jeres brugere, så vil denne artikel guide jer godt igennem processen.
BEMÆRK: Uniqkey arbejder på at blive bedre til at håndtere data fra Azure AD. Derfor er denne guide ment som en præcis fremgangsmetode som er testet af os - vi kan ikke garantere en succesfuld deaktivering af SCIM hvis der afviges fra denne guide.
1) Login på Azure AD og gå til den Enterprise Application der forbinder Azure med Uniqkey.
Under Users and Groups hvor I på stående fod har jeres grupper tildelt, tilføj ALLE individuelle brugere, der skal forblive i Uniqkey. Tildeles en bruger IKKE i dette skridt, vil de blive smidt ud af jeres virksomhed i Uniqkey.
I eksemplet her har jeg oprettet et testmiljø - Mine brugere Info Test1 og Info Test3 er kommet over i Uniqkey via gruppen IT - denne gruppe vil jeg nu fjerne. Derfor har jeg uden at fjerne gruppen fra tildelingen tilføjet brugerne direkte til provisioneringen.
2) Fjern brugerne fra gruppen.
Bemærk at jeg ikke har testet hvad der sker, hvis gruppen fjernes fra provisioneringen mens brugerne stadig er medlem.
3) Fjern gruppen fra provisioneringen.
4) Lad provisioneringen køre en fuld cyklus.
Jeg har ikke testet hvad der sker hvis I laver en provisioning-on-demand, så det kan jeg ikke anbefale. Herefter burde jeres grupper forsvinde fra app.uniqkey.eu - det er muligt, at I skal refreshe siden.
5) Slå SCIM fra.
I app.uniqkey.eu -> Indstillinger -> Integrationer: Slet secret token.
Tillykke, I har nu slået SCIM fra og fjernet grupperne. Fortsat god fornøjelse med at bruge Uniqkey!
Har du brug for hjælp kan I altid kontakte Uniqkeys supportteam på email support@uniqkey.eu eller telefon 71 96 99 67.
Keywords: scim, scim integration, integration, synkronisering, synkroniser, fjern scim, fjern, grupper, fjern grupper, slet scim gruppe.